Quantcast
Channel: Articles on Everything » Regeringen
Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Skat og bilbranchen strides om demobiler

$
0
0

Hvad er den rigtige markedspris for en ny bil?

Det spørgsmål skal Landsskatteretten nu tage stilling til, efter at Bilbranchen under DI har valgt at gå videre med en afgørelse fra Skatterådet. Sagen drejer sig om værdiansættelsen – og dermed afgiftsbetalingen – for demobiler.



LÆS OGSÅ
Bilsalget styrtdykker efter indgreb

Nej til indkøbspris som grundlag

Skat har sagt nej til,, at forhandlere kan indregistrere demobiler på baggrund af forhandlerens indkøbspris, og Skatterådet har støttet Skats udlægning af, at der i stedet skal betales afgift efter “den rigtige markedspris”.

Men hvad er det, spørger forhandlerne.

“Jeg synes faktisk, at man behandler en hel branche på grænsen til det uanstændige. Vi havde bedt Skat om et bindende svar til vores udlægning. Skat har så en anden mening, og det er for så vidt i orden. Men så må man også fortælle os, hvordan vi så skal gøre. Nu efterlades hele bilbranchen i tvivl,” lyder det fra Thomas Møller Sørensen, der er direktør for Bilbranchen.

Afgiftsændring i fjor

“Kunstigt lave priser.”

Det var begrundelsen, da regeringen 28. februar 2012 fremsatte sit forslag L94, der skulle forhindre landets bilforhandlere i at sælge demo- og leasingbiler billigt. Med lovforslaget skulle der fremover betales registreringsafgift efter samme regler og takster som for alle andre nye biler.

Af forslaget fremgår det bl.a., at “det bestemmes, at den afgiftspligtige værdi fremover mindst skal svare til den værdi, forhandleren selv har givet for køretøjet.”

Forslaget blev vedtaget af Folketinget 10. maj 2012.

Bilforhandlere i tvivl

Men bilforhandlere følte sig usikre på, hvordan de skulle værdisætte bilerne. På vegne af en forhandler rejste Bilbranchen derfor en sag over for Skat.

“Kan det bekræftes, at spørger, som er bilforhandler, kan anvende sin indkøbspris som afgiftspligtig værdi, når der udtages en fabriksny bil til demonstrationsbrug, forudsat at tilsvarende bil er handlet til uafhængig tredjemand til tilsvarende pris?”

“Ja,” var Bilbranchens eget svar på spørgsmålet.

Den rigtige markedspris

Men Skat sagde nej til spørgsmålet ved at anføre, “at spørger ikke kan anvende sin indkøbspris som afgiftspligtig værdi på en fabriksny bil til demonstrationsbrug.”

Skat vurderede også, at det er “den rigtige markedspris” for køretøjet ved salg af et enkelt køretøj til en uafhængig køber, der er forhandlerens grundlag for afgiftsberigtigelse.         

Men da sagen blev betragtet som principiel, blev Skatterådet bedt om også at vurdere sagen. Det har Skatterådet nu gjort ved at støtte Skats udlægning. Skat har også lovet at udsende et såkaldt styresignal for at præcisere afgørelsen. Det ventes at ske i løbet af sommeren.

Usikkerhed i branchen

Bilbranchen er fortsat uenig med Skats udlægning og vil derfor sammen med De Danske Bilimportører indbringe sagen for Landsskatteretten. Branchen mener, at forhandlerne reelt efterlades uden vejledning om det konkrete afgiftsgrundlag for demobilerne.

“På kort sigt vil vi presse på over for Skat for at få fremskyndet det såkaldte styresignal. Jeg tror, at Skat også kan se, at hele branchen efterlades i tvivl, for hvad er den “almindelige pris til bruger”? Enhver ved jo, at det er muligt for bilkøberne at opnå rabatter hos bilforhandlerne,” siger Thomas Møller Sørensen.

“Det er en sag, der har stor betydning for bilforhandlerne. Derfor håber vi på, at Skat hurtigt kan give os en vejledning. Men principielt er vi stadig uenig i afgørelsen, og derfor anker vi den til Landsskatteretten,” tilføjer Thomas Møller Sørensen.

Urimelige vilkår

Hos De Danske Bilimportører fortæller chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen, at man støtter Bilbranchen i anken, fordi afgørelsen vil stille hele branchen med nogle urimelige vilkår.

“Vi mener, at afgørelsen er forkert, og at der ikke er hjemmel til den. Den rammer hele branchen, at forhandlerne reelt ikke ved, hvad deres egne biler skal koste,” siger Tejs Laustsen Jensen.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Skat.



LÆS OGSÅ
Travle bilhandlere frygter tomrum

Skat og bilbranchen strides om demobiler
http://epn.dk/privat/biler/ECE5504226/skat-og-bilbranchen-strides-om-demobiler
http://jyllands-posten.dk/?service=rssfeed&submode=topnyheder
Jyllands-Posten

http://jyllands-posten.dk/img/logo/jp_sm.gif


Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Latest Images

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

HANGAD

HANGAD

MAKAKAALAM

MAKAKAALAM

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Vimeo 10.6.2 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.2 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.



Latest Images

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

HANGAD

HANGAD

MAKAKAALAM

MAKAKAALAM

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.